Dette indlæg er sponsoreret.
I de seneste par år kan det ikke være gået mange danskere forbi, at priserne på el er steget næsten dagligt. Der er flere årsager til dette, men en betydelig grund er efterspørgslen på el. Jo flere folk, der efterspørger en hvilken som helst vare, jo dyrere bliver prisen. Dette er tilfældet med elpriserne i Danmark i den seneste tid, og det ser kun ud til at gå i den ene retning.
Det kan have direkte konsekvenser, når man ikke længere har råd til at betale sine elregninger. I så alvorlige tilfælde vil det resultere i en strømafbrydelse. Men der findes også planlagte strømafbrydelser, som dit elselskab informerer dig om, og de mere irriterende strømafbrydelser, som du heldigvis selv kan rette op på igen.
De to slags strømafbrydelser
Den mest normale strømafbrydelse er den, du ofte selv er skyld i. Det sker ofte på ubelejlige tidspunkter, men de er heldigvis også nemme at løse igen – for det meste. En strømafbrydelse i den enkelte husstand betyder, at al strøm bliver slukket ved en fejl. Hvis du ved, hvad årsagen for strømsvigtet er, kan det være nemt at udskifte den nødvendige sikring, og så er alt som det skal være igen. I mellemtiden må børnene bare vente med at spille computer eller se fjernsyn, og i det mindste kan du regne med, at aftensmaden ikke koger over, før du tænder for strømmen igen.
Du kan også blive informeret om en større strømafbrydelse på forhånd fra dit elselskab. Dette sker ofte, i takt med at der skal udføres vedligeholdelsesarbejde eller andre modifikationer. Når det er tilfældet, får du en notits omkring det pågældende tidsrum, men du kan også altid holde øje med lokale strømafbrydelser fra din computer. Energi Danmark har lavet et interaktivt kort over Danmark, som konstant bliver opdateret, hvor du altid kan holde øje med planlagte strømafbrydelser, og hvilke områder de påvirker.
Elpriserne er stadig på vej mod skyerne
Uanset hvor meget vi gerne selv vil forhindre strømafbrydelser, kan det ikke altid lade sig gøre.
Heldigvis har årsagen endnu ikke været, at strøm er blevet en mangelvare. En anden grund til at elpriserne er steget så betydeligt, hænger også sammen med det faktum, at naturen ikke har kunnet bidrage lige så meget, som den har gjort tidligere. Danmark benytter sig meget af vindkraft til at producere strøm, men i løbet af 2021 har det blæst mindre, hvilket betød, at vindmøllerne ikke kunne producere den mængde af strøm, som der var behov for.
Derfor har danskerne været nødt til at se sig forsynet med el fra andre kilder, som desværre har været dyrere end vindkraft. Dette har medført en fast stigning i priserne, som ikke ser ud til at forsvinde inden for den nærmeste fremtid, også selvom vinden og vejret er begyndt med at indhente det forsømte, og vindmøllerne igen producerer godt med strøm til hele Danmark. Der er stor sandsynlighed for, at priserne vil være påvirket af de seneste stigninger i lang tid endnu.