Flere og flere IT-løsninger er i dag baseret på de såkaldte cloud tjenester. Det betyder, at man modsat før i tiden ikke opbevarer filer og programmer på sin fysiske computer, men bruger internettet til at hente og betjene det påkrævede.
Men med tiden er der også sket det, at programmer og filer fylder mere og mere i størrelse. Det er altså ikke nok, at vores maskiner kan håndtere dem ved at have de rette specifikationer, også internettet må levere en høj ydelse.
Faktisk kan internettet være hele forskellen i den brugeroplevelse, som man oplever fra programmerne. Derfor er fibernet til erhverv en streng nødvendighed, da der er behov for hurtig up- og download.
Forestil dig blot, hvor frustrerende det vil være, hvis du skal sidde og vente i lang tid, før du kan hente et dokument fra fællesdrevet, eller før du kan åbne et browser-baseret program. Det kunne f.eks. være Word, PowerPoint eller Photoshop. Skal du vente på lange indlæsninger, bliver din motivation drænet og dit flow ødelagt.
Vi lever af det online
For mange forretninger, er det kritisk, hvis nettet ikke leverer eller er decideret nede. Derfor bør du sikre dig en ordentlig leverandør af fibernet, så du altid har internet til din rådighed – og så dine hastigheder på både upload og download er i orden.
Bemærk desuden at tjenester som automatisk backup o.l. også kræver en god forbindelse. Er det ikke tilfældet kan der opstå fejl eller det kan mærkes på den øvrige forbindelse, når der tages en kopi. Det er ikke ønskværdigt.
Du bør derfor undersøge nøje, hvad din kommende udbyder kan tilbyde dig, så du ikke havner i en situation, hvor der ganske enkelt er for lidt power på linjen. Det påvirker produktiviteten og bør for enhver pris undgås.
Sørg derfor gerne for, at du har en skalerbar aftale, hvor det er muligt at skrue på parametrene, hvis det bliver nødvendigt. Husk på at IT-landskabet er under evig forandring, og at din forretning bør være i stand til at agere tilsvarende agilt, hvis behovet opstår.